tilbage til Rejser


26. juni - 29. juni 2011 var jeg en tur på Öland (6. eller 7. gang).
Der var to ting, som var ønsket og formålet: At se området 'Neptuni åkrar' omkring midsommer, når Slangehoved/Blåeld blomstrer
og besøge den lille klippeø, Blå Jungfrun, som man altid kan se i horisonten, når man færdes på Ölands nordvestlige side.
På opturen kørte jeg ad E 22 og besøgte bl.a. Kristianopel, som blev anlagt i 1599 som dansk grænsepost mod Sverige, og lidt nordligere gjorde jeg holdt ved Fredsstenen, som er sat som minde på grænsen mellem Småland (Sverige) og Blekinge (Danmark), hvor freden i 1645 blev underskrevet. Efter kørsel over Ölandsbron besøgte jeg Borgholms slotsruin og nåede frem til Böda Vandrarhem på den nordligste del af Öland ved aftenstid.
 


 Kristianopel "de tusind rosers by" blev anlagt af Christian IV i 1599

 Fredsstenen i Brömsebro står ved grænsen mellem Blekinge og Småland

  Borgholm slotsruin

  Byrums rauker

  Blåeld på området ved Neptuni åkrar

 Neptuni åkrar - lige nord for Byxelkrok

  Stubmølle ved Enerum - lidt syd for Byxelkrok

 Blåeld på det to km lange område ved Neptuni åkrar

  Udflugt til Blå Jungfrun i Kalmarsund - med fiskekutter fra Byxelkrok

  Øen kaldes også Blåkulla, men består af rød granit

  Vejret var det dejligst tænkelige - vindstille, solskin og sommer

  Vi havde ca. fire timer i land til at gå rundt på øen - 66 hektar

  Toppunktet i denne nationalpark ligger 86 m over havet

  Fyrtårn på vestsiden af øen                                

  'Strandkål'  ved kystområdet mellem Byxelkrok og Neptuni åkrar

 Slangehoved/Blåeld blomstrede overalt på øen

 'Jungfru Maria Nycklar' på Lilla Horns löväng

  Et parti på Stora Alvaret  ved Gösslunda

  Ölandsbron set fra Svinö ved Kalmar

 Utvandrarmonumentet - Kristina og Karl Oskar - Karlshamn


 

Hjemkørslen startede kl. 05.30 fra Böda Vandrarhem. Fra Föra tog jeg den østlige vej sydpå til Alby, hvor jeg kørte tværs over Stora Alvaret til Mårbylånga og nordpå til Ölandsbron.
Da jeg var kommet over broen, besluttede jeg p.g.a. det varme sommervejr at køre ad E 22 og holde pauser i K-byerne: Karlskrona, Karlshamn og Kristianstad. Det blev hyggelige gensyn med disse byer, deres Stortorget og havneområdet i Karlshamn, hvor mange svenske udvandrere sejlede fra. Hjemme igen sen aften efter en god, lille sommertur til Öland. 

.... Website om Blå Jungfrun